CONTINENTAL ACADEMY

Dækrådgiveruddannelsen


God rådgivning = øget salg og kundeloyalitet

Dækbranchen er under konstant udvikling med nye teknologier og løsninger, der optimerer drivmiddelsøkonomien, reducerer støjen og øger sikkerheden. Derudover har el-bilens indtog skabt et helt nyt fokus på dæk som indtjeningsområde og interesseområde for forbrugerne.

Hos Continental tror vi på, at god rådgivning, salg og kundeloyalitet hænger uløseligt sammen, og at vejen til god rådgivning går gennem viden og indsigt.

På dækrådgiveruddannelsen får du en grundlæggende viden om dæk, så du kan give dine kunder den bedst mulige rådgivning til at træffe den rigtige købsbeslutning og til at skabe mersalg.

Om uddannelsen

Uddannelsen er udviklet ud fra ønsker og behov fra autobranchen og tilpasset på baggrund af mere end 500 tidligere deltagers feedback.

Den består af et live online introduktionsmodul og 6 indholdsmoduler med fysisk tilstedeværelse, som afvikles over 8 dage i løbet af en periode på 16 måneder. Modulerne har hvert deres fokus og benytter interaktion og oplevelser som de primære undervisningsmetoder.

På uddannelsen kommer du til lære om dækkets opbygningen, produktion og logistik samt opnå et indgående kendskab til vores produktsortiment, udviklingsproces og fremtidens teknologier. Derudover får du mulighed for på egen krop at teste forskellige dæktyper og teknologier på forskellige underlag på Jyllandsringen og vores berømte testcenter ContiDrom i Tyskland.

Du vil blive undervist af dækbranchens førende specialister fra både Continental Dæk Danmark og fra hovedkvarteret i Tyskland. Derudover har vi allieret os med en række eksterne eksperter inden for salgspsykologi og marketing, som skal hjælpe med at omsætte dækviden til konkrete salgsteknikker.

Et par uger inden hvert modul modtager du en invitation med mødetid og -sted samt et tilmeldingslink.

Uddannelsen har en værdi af 35.000 kr., men du deltager gratis. Den eneste udgift du selv skal afholde, er transporten til og fra de forskellige uddannelsessteder.

Det siger tidligere deltagere

The embedded video will appear here after you click the preview button or go to the published website.

Undervisningsplan

Modul 0 - Online introduktion

Torsdag d. 1. september 2022 kl. 10:00-11:00

Online via Teams - Klik her for at deltage

Her får du en grundig introduktion til uddannelsen og du vil kunne møde nogle af underviserne. Derudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål.


Modul 1 - ContiDrom

Fredag d. 28. oktober 2022 kl. 13:00 til lørdag d. 29. oktober 2022 kl. 14:30

Continental ContiDrom, Contistrasse, 29323 Weitze, Tyskland

På dette modul skal du besøge vores berømte testcenter ContiDrom i Tyskland. Her skal du først opleve AIBA (Automated Indoor Braking Analyzer). Herefter skal du på egen krop opleve forskellen på, hvordan en bil reagerer på våd bane med ny vs. gammel dækteknologi og ved aquaplaning på nye vs. slidte dæk. Derudover skal du teste vores nye SportContact 7 dæk på tør bane og du får mulighed for en højhastighedstur på ovalbanen med en af vores dygtige testkører.

ContiDrom

The embedded video will appear here after you click the preview button or go to the published website.

Modul 2 - Produktgennemgang

Torsdag d. 8. december 2022 kl. 09:00-15:30

Strøjer Samlingen, Bogyden 12, 5610 Assens

På dette modul får du en grundig gennemgang af de forskellige dæktyper og vores mange teknologier. Derudover vil du blive klædt godt på til at kunne rådgive om dæk til el-biler.


Modul 3 - Dækkets opbygning og lovkrav

Torsdag d. 9. februar 2023 kl. 09:00-15:30

Stenhøj A/S, Barrit Langgade 188, 190, 7150 Barrit

Her lærer du, hvordan et dæk er opbygget og hvordan det monteres og repareres korrekt, og du kommer til at opnå en grundlæggende forståelse for de danske lovkrav.


Modul 4 - Salgstræning

Torsdag d. 13. april 2023 kl. 09:00-16:00

Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, Middelfart

På dette modul lærer du, hvordan du kan bruge din viden om dæk til at skabe værdi i salgsprocessen. Du bliver trænet i at forstå kundens mindset og perspektiv, så du kan fokusere på at sælge den specifikke værdi, som kunden opnår.

Modul 5 - Jyllandsringen

Torsdag d. 1. juni 2023 kl. 08:30-14:30

FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

Her skal du på egen krop opleve forskellen på, hvordan en bil reagerer i forskellige situationer med hhv. sommer- vinter- og helårsdæk, og hvor vigtigt et korrekt dæktryk er for styre- og bremseevnen.


Modul 6 - Produktudvikling og fremtidens dækteknologier

Torsdag d. 23. til lørdag d. 25. november 2023

Jädekamp 30, 30419 Hannover, Tyskland

På dette modul skal du opleve vores fantastisk R&D center i Stöcken i Tyskland. Du får et unikt indblik i produktkudviklingsprocessen og fremtidens dækteknologier.

Jyllandsringen

The embedded video will appear here after you click the preview button or go to the published website.